Arbejdsmiljø og trivsel

Brugerklubben og Handicapformidlingen afholdt den 12. april en workshop om arbejdsmiljø og trivsel.

Formålet med dagen var at blive klogere på psykisk arbejdsmiljø og trivsel, og til at guide os gennem workshoppen havde vi inviteret Grete Bergland. Grete arbejder blandt andet med konflikthåndtering og arbejdsmiljørådgivning og har tidligere været arbejdsmiljøkonsulent i det daværende BPA-Arbejdsmiljø Aarhus, hvor hun arbejdede for at sikre og forbedre hjælpernes arbejdsmiljø.

Efter et spændende og inspirerende oplæg fra Grete Bergland gik vi i grupper, hvor vi udvekslede erfaringer og diskuterede dagens temaer.

Dagen blev rundet af med Grete og monopolet, hvor et panel bestående af en hjælper, en arbejdsleder og en konsulent fra Handicapformidlingen – under Grete Berglands kyndige ledelse – debatterede dilemmaer fra salen.

Det blev en hyggelig, lærerig og givende eftermiddag.